Gåhjemmøde om Feedback Informed Treatment (FIT)

Feedback Informed Treatment (FIT) er et redskab som, ifølge Socialstyrelsen, de seneste år har vundet stor indpas i såvel private som offentlige tilbud på socialområdet. FIT anvendes bl.a. i rehabilitering, familiebehandling, misbrugsbehandling, bostøtteindsatser og familierådgivning.

 

FIT er et evidensbaseret dialog- og evalueringsredskab, der er udviklet særligt til professionelle behandlere og kan anvendes på alle behandlingsforløb. FIT består af to enkle skemaer med fokus på effekt (Outcome Rating Scale - ORS) og samarbejde (Session Rating Scale - SRS). Skemaerne består af fire spørgsmål, der udfyldes hver gang den professionelle og borgeren mødes i et behandlingsforløb. Data fra ORS og SRS anvendes af behandleren til at skræddersy behandlingen til den enkelte borger. FIT er udviklet af Scott Miller og Barry L. Duncan.

 

Københavns Kommune har, i et forskningsprojekt med finansiel støtte fra Trygfonden, implementeret FIT i bostøtteindsatsen. Som en del af projektet har VIVE gennemført en effektmåling vha. et eksperimentelt design (RCT). Evalueringen kan ikke identificere effekter af FIT.

 

I oplægget vil programleder, Robin Vickery (tidl. Københavns Kommune) og seniorforsker Jan Hyld Pejtersen præsentere projektet dels med fokus på implementeringen af FIT og dels på evalueringen af effekterne. De vil derefter indbyde tilhørerne til en diskussion omkring de bredere implikationer for implementering af evidensbaserede metoder/redskaber i praksis og muligheden for at gennemføre dansk forskning om metoderne, herunder via kontrollerede forsøg i Danmark.


Programmet:
En præsentation af FIT som redskab
En præsentation af erfaringerne fra Københavns Kommune med FIT
Evalueringen af FIT i København Kommune
Pause
Diskussion af FIT, evidensbaserede metoder og kontrollerede forsøg

STED
VIVE, Herluf Trolles Gade 11, Mødesal 1+2,, 1052 København K
Map
Sted: VIVE, Herluf Trolles Gade 11, Mødesal 1+2,, 1052 København K

Torsdag den 20. september kl. 15.30-17.30

Ved spørgsmål kontakt sekretariatet på dansksebp@gmail.com